mandag den 13. november 2006

Flashback og associationer

Min erindring om at være min mors sommerfugl har sat min hjerne på overarbejde i løbet af aften og natten, jeg faldt således ikke i søvn før kl var henved 01 i nat, rigtigt øv når uret ringer kl. 05.

Kender I H.C. Andersens eventyr om Tommelise?
I det eventyr flygter den lille Tommelise fra et ægteskab med en tusse ved at binde sit taljebånd til en sommerfugl og til den åkande hun er blevet placeret på. Sommerfuglen fører hende bort og hun kan komme i land, men får i sin hast ikke befriet sommerfuglen fra åkandebladet.


...En nydelig lille hvid Sommerfugl blev ved at flyve rundt omkring hende, og
satte sig tilsidst ned paa Bladet, for den kunde saa godt lide Tommelise, og hun
var saa fornøiet, for nu kunde Skruptudsen ikke naae hende og der var saa
deiligt, hvor hun seilede; Solen skinnede paa Vandet, det var ligesom det
deiligste Guld. Saa tog hun sit Livbaand, bandt den ene Ende om Sommerfuglen,
den anden Ende af Baandet satte hun fast i Bladet; det gled da meget hurtigere
afsted og hun med, for hun stod jo paa Bladet...
(H.C.Andersen)

Jeg er denne sommerfugl, mit formål i livet at regere redningsplanke for min mor og selv om jeg ikke har været sammen med hende i over et år er jeg ikke sluppet fri fra hendes taljebånd.
Det er ikke nemt at frigøre sig efter 31 år som tro væbner, men det bliver hele tiden bedre, hvis vi så bare kunne få dette pokkers hus solgt så vi også kunne få lidt fysiks afstand mellem os og dem ville det blive lettere.

Ingen kommentarer: