Jeg føler mig somme dette maleri af Pablo Picasso i dag, ingenting hænger sammen på den rigtige måde og en depression lurer i kulissen.
For et år siden brød min verden sammen og næsten alt det jeg troede jeg viste, viste sig at være usandt.
Jeg kan mærke at det nu er tid til at komme væk og ud på arbejdsmarkedet igen, arbejde er for mig en redningsplanke som forhindre mig i at falde i et bundløst hul.
Nå men i morgen har jeg det bedre og livet går videre.
2 kommentarer:
Hej Julie
Jeg håber du igen kan smile til verden og opdager, at den også smiler til dig. Ikke hver dag måske og ikke altid lige bredt, men den smiler.
1000 smil og kram Trine, næsten i Svendborg
Jeg håber at du snart bliver glad igen. Frem med pindene, det hjælper altid :-D
Send en kommentar