Ja Lillemanden altså, her til morgen stod han uden støtte for første gang, men hver gang jeg får fat i kameraet, sætter han sig ned og nu gider han slet ikke lege mere, for mor vil hele tiden tage billeder.
Jeg elsker tordenvejr og jeg må da nok sige at jeg fik min lyst styret i nat, mange lyn og tordenskrald, men det vare aldrig længe nok synes jeg.
Og når nu vejret er som det er udenfor, ja hvad er så mere logisk at strikke end valkede futter
Til sidst skal I lige have et glimt af det jeg har lavet til min Hemmelige Nordiske Ven.
1 kommentar:
Hvor er det typisk! Jeg forsøgte også at tage billeder af Rasmus da han begyndte at gå selv men det lykkedes ikke rigtigt.
Ang de timer for sig selv, så er det en luksus jeg også nyder en gang imellem. Og jeg glæder mig vildt meget til strikkefestivalen, for det er den ypperste luksus :-)
Send en kommentar