onsdag den 9. august 2006

Hvad er det


I bedste Peit van Deurs stil spørger jeg jer kan i fortælle mig hvilke slags bær disse er?


Og så til et andet plante spørgsmål.

På min tur med Lillemanden og Molly hunden ned for at stjæle frøkapsler af stokroser (de står på offentlig gade ikke i en have), så jeg den mærkeligste plante, en 40 cm lang grøn stængel med et lys af grønne og røde bær i toppen, jeg blev nød til at kigge nærmere på den og fandt ud af at dens rødder er rizomer, nu ligger der 4 af dem i en af mine zinkbaljer, og nu håber jeg bare at de ikke er fredede og at de vil trives og skyde til næste år (jeg tog ikke dem alle sammen), havde desværre ikke kameratet med så jeg har ingen billeder af planten, måske kunne vi gå endnu en tur i morgen.

3 kommentarer:

IF Stjernen sagde ...

Hm, det er ikke til at se hvor store de er, men de ligner blommer!

Jeg har fået opskriften på "på tværs trøjen" med posten i går - håber at jeg kan lære af dine fejl ;-) Tror ikke at jeg vil strikke i Kauni/eVilla, men jeg har noget 6 tr Opal, som nok kan bruges.

Trine Als sagde ...

Hmm er ikke sikker, men kan det være slåenbær?
Hvis det er skal de sidde til efter første frost ellers er de "rynkemund" sure/bitre.
Jeg syntes farven ser fin ud nu. Jeg vile ikke tænke, at den ikke var strikket i ét stykke, hvis de skal samles der.
Kram

annestuds sagde ...

Kære Line
Det er slåen. Jeg kender den, for den er ganske udmærket til at krydre brændevin med, og det er rigtigt, som Trine skriver, at skal man bruge dem til noget spiseligt/drikkeligt, skal de have frost. (Man kan snyde ved at putte dem i fryseren).
Kærlig hilsen
Anne