tirsdag den 15. maj 2007
Tudemarie/Crybaby
Første Jaywalker sok er færdig og den næste er på pindene.
Nu, advarsel læs ikke resten af dette indlæg hvis du ikke gider hører på klynk og beklagelse.
Der kommer ingen store afsløringer herfra i den nærmeste fremtid, de planer vi havde kullesejlede i dag med eftertryk.
Indtil i formiddags troede vi at vores hus var solgt og vi ville kunne skrive under på et vidunderligt hus i smukke omgivelser, men køber trak sig uden varsel, heldigvis havde vi ikke skrevet under på en købskontrakt på det nye hus.
Jeg har prøvet dette før, skuffelsen når det glipper, men for første gang oplevede Gemalen også smerten var de knuste drømme og det smerter mig at se hans skuffelse og smerte.
Hele hussalgs processen har lagt et extra lag stress på vores i belastede hverdag især i de sidste par dage har vi kunne mærke den, nu hvor presset fra min mor er borte.
Lige nu er jeg grådlabil og meget tæt på at opgive ævred, men heldigvis er der nogen der er afhængige af mig og min evne til at skabe en sammenhængende hverdag, de holder mig i ilden og tvinger mig til at holde hoved højt.
I mine sorteste øjeblikke, føler jeg at alt dette er en velfortjent straf for at være en egoistisk og uduelig datter, der bare afviser al kontakt med den mor der opfostrede mig og elsker mig.
Jeg tænker om Gud er vred på mig og ikke vil sætte mig fri før jeg viser storsind og tilgiver min mor.
Jeg advarede dig jo :o(
First of all, the 1. Jaywalker sock is off the needles and the next is started.
Then warning, do not read on if you don't care for wining and crying.
There will be no grand annulments from me in the near by future, the plans we had was crushed brutally this morning.
Until this morning we believed that we had finally sold our house (been on the market for 10 months), and that we would be able to sign for a beautiful new house in lovely surroundings, but our buyer pulled out with out warning, luckily we hadn't sign the lease for the new house yet.
I've been here before, felt the disappointment when a dream is crushed, but it's the first time for my husband, and it pains me to see his disappointment and hurt.
The whole house selling business has put a extra strain on a already strained life, especially the last couple of days where other strains is eliminated, we fell the full pressure.
Right now I'm heartbroken and could burst into tears any minute, but luckily I have someone who depends on my ability to pull together and make the everyday life function, they keep me sane and grounded.
In my darkest moments I feel that the ordeal we are going through is a well deserved punish for abandoning my alcoholic mother, as the egotistical and spoiled daughter that I am, abandoning the mother, who gave birth to me and loves me.
I often wonder if Good is teaching me a lesson and won't release my until I forgive my mother.
See I did warn you :o(
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Jamen Line for hulen da!!
Jeg føler virkelig med jer, det er ved at blive for meget, men tro mig, det har intet med dig at gøre, derimod burde du forskånes for alt ondt fra nu af, det har du nemlig fortjent:-))
Og det er jeg sikker på de højre magter også mener, så hvad der går galt med det hussalg er ved at være mig en gåde!! skal du ikke i strikkecafe idag??
Kære Line
Du kan være helt sikker på at Gud elsker dig. Der har været en mening med at hussalget desværre glippede, lige nu er alt sort, men lige pludselig vender lyset tilbage og resultatet bliver meget bedre. Fat mod og tro på dig selv.
Du ved at vi holder meget af dig så en stor kram herfra Dorthe
PS: vi savnede dig igår
Send en kommentar