Det var så den dag.

Dagen gik ikke helt som præsten prædikede, der blev meget travlt på arbejdet, men det hele endte godt og jeg fik en drømme afslutning på min arbejdsdag.

Hjemme blev jeg mødt med en syg mand med mavekramper, så stikkecafeen blev aflyst for mit vedkommende og for at føje spot til skade kunne Gemalen meddele at vores drømmehus er blevet solgt og ikke til os vel og mærket, øv, øv og 1000 gange øv.

Godt jeg ikke har nået at finde på et nytårsforsæt, for de nyheder har gjort det nødvendigt med en stor og jeg mener meget stor skål is, snøft.

På strikke fronten har jeg taget fat på mit Latifa halstørklæde igen, dejligt nemt strikketøj til pc brug.

Mit cirkelsjal lakker mod enden da det ikke vare længe før jeg løber tør for garn.

Og da det passer til mit humør her til aften får I ingen billeder, jeg er tom for ideer.

Det var held i uheld at jeg måtte blive hjemme, for det eneste jeg trofast følger med i år efter år, er årgang 0 og den opdagede jeg ved et tilfælde at de sendet i dag for første gang i denne sæson.
Første gang årgang 0 løbe over skærmen var jeg gravid med datteren og det er sjovt at se hvor meget de tøser udvikler sig.