mandag den 18. december 2006

Mangt og meget

Weekenden blev fyldt af julegave indkøb, julefrokost med mødrene fra Lillemandens mødregruppe rengøring, lægge tøj sammen og et julebesøg i Tivoli med Farfar og Farmor.

Datteren og jeg fik indkøbt Gemalens gave lørdag eftermiddag og jeg fandt endelig et par lange støvler jeg kunne passe, og hvor spørg I måske, i Aldi såmænd.



Gemalen og Lillemanden nød roen og fik læst en bog eller 4, en af bonuserne ved at Lillemanden nu kan høre igen, før gad han ikke læse/kigge bog, men nu….

Lørdag aften var sat af til at julehygge med mødrene fra Lillemandens mødregruppe, selskabet var fint, men restauranten var en katastrofe af rang, betjeningen rædselsfuld, tjeneren fornærmede den ene af mødrene, bragte råt kød ind så vi kunne mærke på kødet og så satte han sig ned med en smøg og et glas vin og mente at han skulle være en del at selskabet, han sluttede af med at råbe efter os gennem hele restauranten.
Maden var ikke bedre, suppen fuld af klumper, kødet uspiseligt og grøntsagerne kolde, vi fik andet kød men der var vores appetit væk.
Vi valgte at spise vores dessert på Hotel Frederiksværk der ligger lige ved siden af, her var betjeningen perfekt og maden meget lækker og så lukkede de os ind, en ½ time før køkkenet lukkede kun for at spise dessert, 5 stjerner til dem og 0 til naboen.



Søndag var formiddagen helliget en kæmpe bunke vasketøj og en omgang rengøring, før vi kørte til Farfar og Farmor hvor vi fik frokost og så drog vi mod staden og et festklædt Tivoli, det var det bedste julemarked vi har været til derinde indtil dato, og Gemalen fandt en nisse og Datteren en engel der nu vogter over hende.



Farfar og Farmor tog Datteren med hjem og i dag har de været på juleudstilling, de to er guldværd.

Ialt i alt en dejlig weekend.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Line
Godt I i det mindste fik noget ordentligt dessert.
Kh Jane