lørdag den 9. december 2006


Det er ikke meget jeg får fra hånden for tiden, Gemalen har været syg, Lillemanden har været syg og jeg mistede stemmen et sted mellem torsdag og fredag, så den længe ventede julefrokost fredag aften blev aflyst, jeg havde endda syet en nederdel til lejligheden, bedre held næste år.

Jeg er meget fristet af et nyt tiltag nogen af mine venner fra webstrik har sat i værk, men jeg må lige tjekke et par småting før jeg melder mig til, så som er det tilladt at købe garn til gaver til andre og kan jeg på forhånd bugge min soldedag?

Datteren har endelig færdiggjort Farfars gave, pudebetrækket med perlerne og puden er indkøbt, nu mangler bare at mor sætter sig ved symaskinen og syer pudebetrækket færdigt.

Jeg får heller ikke gjort for meget håndarbejde selv, Svigermors sok er nu nået på den anden side af hælen og jeg regner med at gør den færdig på tirsdag i strikkecafeen.

Tiger trøjen er et flop og ender med at blive rippet op, og så er jeg kommet til at starte et nyt sjal, efter eget hoved er meget spændt på hvordan det kommer til at blive.

Jeg har fået sendt gaven til min julegavebytte ven af sted og den første gave i min fødselsdags gruppe, nu håber jeg bare at gaverne falder i god jord, faktisk har jeg også sendt den sidste gave I NHV 4 af sted og nu venter jeg spændt på at modtageren får den.

Tøserne fra min strikkecafe har mere eller mindre planlagt en svip tur til Klippan yllefabrik d. 27.01.07 og det er da en tur man ikke kan sige nej til, især når gemalen tilbyder at tage ungerne uden jeg har spurgt.

I dag har vi taget hul på julebagningen, Datteren og Gemalen lagde dej til peberkager, første gang vi forsøger det og Datteren og jeg har lagde dej til jødekager og Chochlat Chip cookies.

Peberkagerne og CCC er lavet, jødekagerne får vente til vi har hentet juletræ i morgen eller til næste lørdag, hvor det igen er bage dag.

Ingen kommentarer: