mandag den 5. februar 2007

Weekend og KAL



Fredag hentede jeg en meget træt men meget stolt pige der havde været på hyttetur for første gang, kors hvor var hun beskidt og hun havde ikke så meget som rørt det rene tøj hun havde fået med, men pyt hun havde hygget sig.

For første gang i meget lang tid faldt hun i søvn lidt over 7, jeg havde været så forudseende at lokke hende til at vi skulle hygge med fjernsynet i soveværelset, så behøvede jeg ikke bære hende i seng.



Lørdag kom min søde kusine og vi fik købt garn og strikket lidt, hun begyndte på et sjal til datteren i Kauni, det blev trævlet op en enkelt gang, men jeg tror hun fangede fidusen til sidst.




Jeg startede på en rip trøje med indlæg i mit Klippan garn, jeg håber det bliver lidt mere jævnt når det er blevet vasket, men på trods af ujævnhederne så tegner den godt synes jeg, elsker farven.
Søndag forgik mest på landevejen og siden på nettet, men det høre I forhåbentlig mere om på et senere tidspunkt.


Og så lige webstrik KAL'en, jeg bliver nød til at springe februar månedes udfordring over, mit lager indeholder ikke så tykt garn, men det efterlader mig jo meget passende tid til at færdig strikke den bomulds trøje jeg er startet på til Lillemanden, der har vel overstået sin sygdom.

Ingen kommentarer: