lørdag den 6. september 2008

Usammenhængende vrøvlerier fra sofahjørnet.

Jeg må ærligt indrømme at jeg nød ensomheden i går aftes da jeg endelig nåede hjem i min kusines tomme lejlighed.

Det har været en super uge med ungerne, men efter 5 dage på et nyt arbejde med en milion miliart nye ting jeg skal lære nyder jeg at bare være mig, at kunne rode går i seng når jeg vil og ikke skulle tage højde for at Lillemanden står op kl. lort næste morgen.

Jeg nyder at jeg har lejligheden for mig selv i denne uge, for selv om jeg er taknemmelig for at hun (kusinen) huser mig så er det trættende at bruge så meget krudt på at gøre sig usynlig og lade som om man ikke har brug for at snakke, når hun og den nye kæreste helt tydeligt bare ikke kan rumme hende, den ynkelige ny separere kone, midt i deres lykkerus.

Og hvem gider for øvrigt bruge tid på en ynkelig kvinde der har brug for at snakke med nogen og for at føle sig forstået….?
Nå jo mig, men jeg er jo i samme båd så det gælder nok ikke.

Jeg har i den grad overtaget den tomme lejlighed og nu ligner den noget Gud har forladt i vrede og jeg har været her i 14 timer.

På bordet står fx. En dåse luft, et glas med plastik fra 2 nøgle af Nettos 100% silke garn, en FLS der mangler det sidste ærme, 2 magasiner, 3 bøger, div. strikke remedier og min håndtaske, og bordet ligner grangiveligt noget, nogen har kastet op og ved I hvad jeg nyder det.

Jeg har endelig taget mig sammen og lånt Michael Laudrups tænder og har tilbragt tiden med at fniset overstadigt for mig selv, alle andre har læst den for længst, men det er der jo intet nyt i.
Den bog må jeg bare eje på et tidspunkt, den gør ting med min selvforståelse som er tiltrængt.

Jeg har i den forgangne uge ikke rørt mit strikketøj overhoved, jeg har ikke kunne rumme det, men har besluttet at min weekend skal bruges til at færdigstrikke min FLS.

God weekend alle sammen.

Uh hvor ville jeg ønske at jeg kunne sætte en fjernskriver til mine tanker, det ville der komme de fedeste indlæg ud af, for inde i mit hoved diktere jeg gode og sjove indlæg, men så snart jeg sætter mig ved tastaturet så sker der en kortslutning og der kommer kun lamme indlæg ud, øv altså.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Line

øh så er jeg ikke alle andre men jeg må da afsted på biblioteket og låne tænder smill.....så jeg kan få grinet.

Det glæder mig, du nyder at slappe af i fred og ro.Håber det stadig går fint med det nye job.

Og som en gammel ven engang sagde til mig, hvis ikke der er lidt rod er der intet liv.

cyberknus fra Dorthe 71som ville nyde at hører på dig ynke.