tirsdag den 11. september 2007

9/11



foto hentet her

De fleste af os husker nok hvor vi var da vi fik nyheden og terror angrebet på World trade center og Pentagon.

Jeg var højgravid med mit første barn, havde termin dagen efter. Jeg havde lige været ude af gå i håb om at får fødslen til at gå i gang, men uden held.
Tændte Tv’et da jeg kom hjem og troede først at de vise en film, men da det andet fly ramte det andet tårn gik sandheden i al sin gru op for mig og jeg husker forsigtigt klappe maven og sige til det ufødte barn derinde at det lige kunne vove at gøre sin entre i dag, det gjorde hun ikke hun ventede 13 dage mere.

Jeg husker at jeg løb til telefonen og ringede til min mand, først trode han mig ikke, men jeg overtalte ham til at finde CNN på PC’en.

Rædslen fra den dag sidder stadig i mig og for 2 uger siden så jeg ved et tilfælde et program om en film man er ved at lave om de tapre mænd og kvinder der ofrede deres liv for at redde andre, Jeg tilbragte natten med at drømme om at være fanget i tårnene og ingen mulighed for at slippe ud.

Og nu til noget helt andet…



Vi tilbragte lørdagen i Legoland, første gang for ungerne og anden gang for gemalen og jeg, som ikke havde været der siden vi var henholdsvis 6 og 3 år, hyggeligt på trods af at Lillemanden ikke havde den bedste dag.
Natten tilbragte vi på Vingstedcentret og jeg lover jer der sætter jeg aldrig mine ben igen.

I går begyndte datteren til gymnastik og det var et stort hit, især fordi hjerteveninden og flere andre af pigerne fra hendes klasse også var der.

Most of us remember where we were when we heard the awful news of the attacks on World trade centre and the Pentagon.

I was pregnant with my first child due the very next day, coming home from a walk, turning on the TV to se if anything good was on, first of I fought that they was showing a movie, but when the second plain hit the tower, the truth hit me and I remember putting my hand on my stomach saying to the little baby inside; Don’t you dare coming out to today, she didn’t she waited 13 days more.

I remember running to the phone calling my husband telling him the news, at first he thought I was joking, but I insisted and he found CNN on his PC.

The horror of that day still sits in me, and when I 2 weeks ago saw a program about a movie they where making about those brave men and women that gave their lives to save others, I spent all that night dreaming about being trapped inside the towers and no way out.

And now for something completely different…

We spent Saturday in Legoland, first time for the kids and second time for my husband and I since I was 3 and he was 6, good day, only the son was in a bad mood, and our sleeping accommodations left all to be desired, trust me when I tell you that we never will stay at Vingstedcenter again.

Yesterday the daughter started on a all girls gymnastic team, so much fun especially because her best friend was there and a lot of her classmates.

6 kommentarer:

hanneb sagde ...

Ja, alle husker med gru den dag. Kan godt forstå at du ikke ønskede at føde den dag. Men alligevel, så at gå 13 dage over tiden...det kan jeg selv huske og det er laaaang tid:)

Bettina sagde ...

Sjove sammentræf her: Jeg fandt ud af dén dag, at jeg var gravid med mit første barn, efter sammenlagt 5 års forsøg og "hjælp udefra".
Og samme barn (min datter) begyndte også til gymnastik i går.
:o)

The Silent Knitter sagde ...

Min nysgerrighed driver mig: Hvad var der galt på Vingstedcentret ? Jeg har selv været på kursus dernede 2 x 1 uge (i år og sidste år) og har da været tilfreds med forholdene (og maden)
Ha en go dag
Hanne V

Tineke sagde ...

Man husker nemlig godt hvad jeg lavede den dag, jeg havde dengang sundhedsplejersken på besøg til at se til mit barn nr. 2, og lavet en boel-prøve. Pudsigt man husker det så godt. Senere skulle vi med færge til Norge, og jeg kan også huske at andre talte om vi nu turde det....Kh Tineke Lund

Line sagde ...

hej Hanne

Endelig fandt jeg et ledigt øjeblik så jeg kunne stille din nysgerrighed.

Jeg er sikker på at for en kursist er Vingstedcentret sikkert helt fint, men som privat person lader den meget tilbage at ønske.

Vi ankom fik af vide at svæmmehallen var lukket (største grund til at vi valgte dem) og ikke ville åbne før vi havde forladt centret.
Vi fik af vide at vi kunne få mad i restauranten, men efter at være ignoretet i 15 min. af 4 personaler fik vi besked på at de ikke kunne servere mad men at vi kunne få daggammelt cafererie mad ved siden af og intet af det var børnemad.
Sengen min kære mand sov i var så ødelagt at man kunne mærke fjedrene igennem 2 ekstra underlag.
Da vi skulle tjekke ud krævede de 100 kr mere for opholdet end da vi bestilte det on-line og morgen maden var et flop.

Knus

Line

The Silent Knitter sagde ...

Ja detkan jeg godt se var en meget dårlig oplevelse. Men jeg var der jo også som del af et Landskursus
Kh Hanne V