lørdag den 24. marts 2007

Græsenke

Gemalen er i dette øjeblik på vej til Odense kongrescenter, hvor han skal til noget teambuilding 007 tamtam og han vender ikke hjem før i morgen eftermiddag, så det er mig og ungerne i denne weekend.

Prinsessen har fået besøg af hendes bedste og værste veninde fra børnehaven og Lillemanden tager sig en morfar og så er det jeg lige øjnede muligheden af at snige mig til at lave et indlæg, tiden er ikke rigtigt til det i løbet af ugen synes jeg.



Datterens tæppe er på 5. stribe og hun bestemmer suverænt farvekombinationen, det er jo hendes tæppe.
Jeg vil forsøge at lave 1 stribe pr dag og så burde det være færdigt 25.11.07 lad os se hvor længe jeg orker at hænge i.

Og i den anledning vil jeg lige dele et fantastisk tilbud med jer, jeg har jo planer om at lave et tæppe til hver af ungerne og i torsdags fik jeg det mest kærlige og betænksomme tilbud fra en af de søde kvinder jeg er i strikke cafe med.
Søde varmhjertede Karen tilbød at hækle et af tæpperne for mig, når nu jeg ikke selv har mod på at hækle original tæppet.

Kære Karen tusind tak for tilbudet, du skal vide at jeg er overvældet af taknemmelighed, vi ses på tirsdag.



Og så har jeg påbegyndt Svigerfars cardigan, men jeg bliver nød til at tilrette opskriften da der hverken er strikkefasthed eller størrelses angivelse.
Jeg har slået de 124 m op som der stod i opskrifter men har kun taget 24 m ud i stedet for de 46 opskriften forskriver, da Svigerfar er en str. S ligesom Gemalen.
Opskriften er fra et gammelt opskriftsblad jeg har købt på QXL, det er fra engang i 50'erne eller 60'erne vil jeg tro og det er fyldt med rigtigt søde modeller.

Ellers er det Prinsessens vanter der skal have min opmærksomhed nu mens Lillemanden sover, så god weekend.

Ingen kommentarer: