Det viser sig at vi har en meget snu kanin, en ½ time efter jeg havde puttet hende I løbegården var hun ude igen, heldigvis lader hun til at ville blive I haven og lader os fange hende uden de store problemer.
Jeg har fundet ud af hvordan hun slap ud og denne mulighed er nu ikke længere tilgængelig, som I nok kan forstå er hun ikke en glad kanin lige nu.
Mit SuperKarla vokser stadig stille og roligt, snart siger jeg, snart…..
Er det ikke utrolig hvor længe man er villig til at fortælle sig selv at alle problemmer grunder i at jeg er overfølsom og mistænksom og at den anden part ingen part har i miseren, nå men jeg er ved at nå enden af den vej.
Som det nok er tydeligt er tingene ikke ok i min lille verden og jeg kæmper med næb og klør for at have det rette fokus.
It turns out we got a very smart rabbit, ½ hour after I placed her back in her pen, she was out again, luckily she seam to stay in the garden and are quit willing to let us catch her.
Well I figured out how she got out and those possibilities are now eliminated and she is not a happy bonnie.
My SuperKarla shawl is coming along, soon I tell you soon…..
Isn’t it amazing how long you willing to tell yourself that you are over sensitive and suspicious and that the other party has no fault what so ever, well I may just about have reached the end of the road, on that one.
As you may sense things are not good in my little world, and I a struggling to keeper my life in the right perspective.
søndag den 18. maj 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Ville lige sende et kram, fra en der selv har været der... Men der er LYS derude, og man kommer igennem , bare hårdt lige når det står på. Men kan høre du er selv godt på vej. God sommer :-)
Send en kommentar