Hamilton

Hej bare lige en kort besked for at lade alle strik-in deltagere vide at Hamilton kom hjem her til morgen.

Sikken en dejlig dag

I går var endelig dagen hvor mit længe ønskede strik-in løb af staben, og det var ventetiden værd.

11 dejlige kvinder kom med godt humør, lækre gaver og udover det kom Lene Sophie med lækre Brownies og Valeria med en skøn æblekage (Mange tak for hjælpen).



Anne B



Merete, som havde den lækreste sag på som flere af os lystede efter at få strikket.



Lona og endnu blogløse Bente (Lona kan du så se at komme i gang :o))



Lene Sophie, Pia og Lene.



Valeria, Heidi og Charlotte.

Rikke var også med men efter ønske ingen billede dokumentation.

2 måtte desværre melde afbud, Jane fra Malmø og Lise (god bedring søde).



Og så blev jeg jo som nævnt begavet, lækkert garn som stadig ligger på mit lille bord og der bliver drømt skønne drømme modeller og kombinationer.



Og så fik jeg smukke maske markører, lækker håndcreme og nogle oste snacks jeg glæder mig til at smage.



Af Lene fik jeg en orkide (Lene jeg håber det er ok jeg spørger til den pasning og pleje i tide og utide) og den sødeste lille kurv med garnnøgler og fed.

Tusind tak alle sammen, I gjorde det til en helt igennem vidunderlig dag.

Og jeg kan afsløre at præcis en time efter af den sidste forlod matriklen var opvasken af vejen, og extra stole var stillet på plads og huset så igen ud som det plejer.

Der ventes utålmodigt

Hamilton og jeg venter på at 10 glade strikkende kvinder ankommer til nybagte boller og kage.

Alt er parat, nå jaa bollerne mangler lige at komme i ovnen og bordet mangler en extra plade, men det kan jeg ikke klare selv.

Hamiliton er ellers ikke for glad for mig lige nu.
Han var løbet hjem til det gamle hus, men blev ikke længe. Sent torsdag blev han bragt hjem igen af mine gamle naboer og nu må han ikke komme ud, siger madmor og det passer ikke herren.

Ha en dejlig weekend, det vil jeg.

Fra trygge hænder

Det er fredag og bytte dag.



I dag forlader de mine trygge hænder



heldigvis har de hinanden.

Der er meget der kæmper om pladsen i mit hoved i disse dag.
De sidste 14 dage har virkelig rokket båden og jeg er nu tvunget til at tage nogle beslutninger der kan ændre hele min verden som den former sig lige nu.

Men kærligheden til disse 2 den ændre sig ikke, bliver måske endda endnu stærkere.

Ringen slutter

For 12 ½ år siden var jeg gæst ved min fars bryllup, jeg var lige flyttet fra min daværende kærste og en måned efter mødte jeg ex'en.

I dag skal ungerne og jeg være gæst ved min fars kobberbryllup, jeg er lige flyttet fra min ex og hvem ved hvad fremtiden vil bringe?



I går fik vi pandekager og jeg lavede hver af ungerne et hjerte.

God weekend.

Mine planer for bloggen er stadig i tænkeboks, men det har givet anledning til at tage den sidste periode op til revision og jeg er kommet frem til at:

Jeg er kommet skræmmende hurtigt over mine følelser for min ex. så hurtigt at jeg tvinges til at overveje hvad det var jeg kæmpede så hårdt for at holde på i den forgangne vinter, forår og forsommer.

Ungerne og jeg har et mere roligt og harmonisk forhold nu, hvor der ikke hele tiden for understrømme af fortrydelse og sårede følelser.

Jeg elsker mit lille hus og nyder at være der sammen med ungerne men også alene, juleaften var, et skole eksempel. Efter ungerne blev afhentet kiggede jeg rundt på fyldte flyttekasser og en kommode der skulle samles og efter en dyb indånding gik jeg i krig. Jeg, mig selv helt alene, fik samlet kommoden, noget jeg aldrig har haft mulighed for at kaste mig ud i før og jeg havde meget svært ved at få armene ned da den stod samlet og fuld af garn et par timer senere. Andre havde været meget bekymret for at jeg skulle tilbringe juleaften alene, men sandheden var at det på nær en enkelt jul var den bedste jeg har haft.

Jeg er nu så langt i min proces i at blive mig, at jeg kan savne kammeratskabet med et andet voksent menneske, men sjovt nok savner jeg ikke det forhold til min ex. S
Sandt at sige, så har jeg svært ved at genkalde mig kammeratskabet med min ex. og det fandtes helt sikkert ikke det sidste år af vores samliv.
Men selvom jeg savner kammeratskabet, så har jeg ikke travlt med at finde en ny kæreste, jeg trives rigtigt godt i mit eget selskab og med viden om at jeg kan koncentrere mig 100 % om mine unger i denne tid hvor de har ekstra brug for opmærksomhed og ro.





Kort og godt jeg elsker mit liv eller 95 % af mit liv som det former sig lige nu og jeg har ikke travlt med at ændre på noget lige nu.

Vi er hjemme igen

Endelig var datterens tal ok igen og vi kunne komme hjem.

Har modtaget nogle info der får mig til at genoverveje denne blog.

Skal lige i tænkeboks, men først skal jeg i seng.

Godnat.

Indlagt igen

Ja så er vi tilbage på RAS og datteren og jeg er indlagt endnu engang.

Som vores læge sagde (en af dem vi havde sidst), de tør ikke tage chancer.
Hun behøvede ikke se i datterens jounal, hun kunne huske hende fra sidst.

Vi ses senere ha en god weekend.

Gæt hvor...

Ja så var vi en tur omkring RAS igen og var tæt på at blive indlagt endnu engang.

I fredags stoppede Datteren med den forbyggende medicin hun har fået det sidste ½ år mod blærebetændelse.
Og nu 6 dage efter er den gal igen, hun har blærebetændelse og skal på endnu en omgang medicin med stor risiko for at skulle indlægges igen hvis den dukker op igen efter endt behandling.

Og det eneste jeg kan sige er: pis os....

Det værste er at farmand overtager ansvaret i morgen og jeg ikke har mulighed for selv at overvåge hende.

Endelig lykkedes det og årets første FO.

Fredag var jeg stadig så plaget af min influenza at jeg måtte blive hjemme under dynen, er stadig ikke helt på toppe en lur fredag eftermiddag gjorde underværker og jeg mit bedre rustet til at hente mine unger hos deres far.

Midt i febertåger og kuldegys fik jeg færdiggjort årets første FO et par sokker i ægte reste stil.
Strikket fra tåen op og aldrig har jeg udnyttet en portion strømpegarn så fuldt ud.

Den sorte garn er fra Netto og blev også brugt til mine græskarsokker.
Den anden garn SOX 4 Color Twister farve 125 blev brugt til et par sokker i str. 7 og resten til disse, der var rundt regnet 100 m tilbage i afklip da de var færdige.
De vejer 70 g.

De er bestemt til min mor der har hjulpet så meget siden november md. Hvor vi igen sås efter 3 næsten 4 år.


I dag var så endelig dagen hvor jeg fik sat Lene Sophie stævne og vi fik tilbragt nogle hyggelige timer i hinandens selskab ungerne mine 2 og hendes de yngste 2 faldt godt i hak og der blev leget sammen og hver for sig.



Julen kan være en nyser med sene aftener og tidlige morgner og Lillemanden måtte kapitulere og har for første gang taget en rask lille lur på hans nye værelse.

En anden havde dog en dårlig dag, Hamilton kom hjem efter en længere udgang og han stank som jeg ved ikke hvad, i første omgang fik han en tur under vandhanen og det værste skidt forsvandt.

Desværre blev han ikke lugtfri, så da Lene Sophie og ungerne drog af huse kom han i bad, tog det forbløffende godt, dog tog han en frygtelig hævn kort efter, ved at sætte sig til at tisse på min briks i stuen, heldigvis fangende jeg ham hurtigt og fik losset ham udenfor og fik fjernet tæppe der lå der før underlaget blev berørt.
Nu er han ren lugter nogenlunde og er kommet til nåde igen, men helt gode venner er vi ikke.

Alt i alt en god dag, tak for godt samvær Lene Sophie.

Forglemmelser

Jeg sidder lige og forsøge at gør status over de strikkede FO'er fra 2008 og til min gru går det op for mig at der mangler nogle.

Jeg fik færdiggjort mine græskar sokker og jeg knus elsker dem.


og jeg fik vredet den sidste rest ud af garnet og strikkede en lille nøgleringssok



Jeg har også fået strikket et par sokker i samme garn som dem til min datter i str. 1 år men jeg har intet bevis, jeg glemte at tage et billede før de blev sendt til Sverig.