Stor tak til børneafdelingen på RAS

Tirsdag blev jeg kaldt til datternes SFO, hun havde fået hovedpine og efter en lur havde hun også feber.

Onsdag besluttede vi at kontakte lægen da hun stadig var meget dårlig og fuldstændig usammenhængende natten mellem tirsdag og onsdag.
Det er rigtigt uhyggeligt når ens elskede datter ikke kan genkende en og ynkeligt kalder på hendes mor.

Lægen sendt hende på RAS først og fremmest for væskemangel, det skulle snart vise sig at være meget værre.

Hun blev indlagt med 40,3 i feber og et bakterie tal på 147 (det må max. være 8).
Og her skal så lyde en stor tak til vores dagplejemor der uden at blinke beholdte søn over natten.



Torsdag var hendes temperatur på 40,9 og et bakterie tal på 135 hun var stadig meget svag, men sammenhængende.
Stuen fik besøg af hospitalsklovnen Ludo, damen var ikke imponeret, men da klovnen rettede hendes opmærksomhed til en medpatient tøede hun lidt op.
Ludo var meget dygtig og et kæmpe plus for afdelingen.


Fredag var feberen faldet til 37,9 og et bakterie tal på 120 og hun var mærkbart bedre og begyndte at spise lidt.

Lørdag var temperaturen nede på 36,9 og et bakterie tal på 75 og vi kunne få lov at gå hjem, hvis vi blot kom tilbage når hun skulle have medicin.
Datteren nød at komme hjem og ditto gjorde jeg.

Lige nu er far og datter igen på RAS droppet er faldet ud og de skal vurdere om hun skal have lagt et nyt eller er rask nok til at få medicinen som mikstur.

Kryds hvad krydses kan, for at de beslutter sig til det sidste.

Og strejken den mærkede vi ikke meget til på RAS, dem skylder vi en kæmpe tak for god behandling.