fredag den 7. juli 2006

Hvornår lære jeg det....

Datterens trøje driller, der skulle strikkes afkortede pinde i starten af hver opslagning, men det havde jeg ikke fået læst, så nu kommer trøjen til at hedde 2 frem og 2 tilbage, men nu er de første afkortede pinde strikket færdig og de næste venter forude, jeg synes nu at det ikke er optimalt med kiler i effektgarn

Og så tænket jeg at det måske var på sin plads med en forklaring på gårsdagens kryptiske start.

Jeg er datter af en alkoholiker, men det har taget mig mere end 31 år at fatte det og i desværre har jeg lavet nogle fejl dispositioner i de 31 år, den mest graverende af dem, er at vi for 4 år siden valgte at bygge hus praktisk taget dør om dør med min alkoholiske mor, og indtil jeg konfronterede hende og min stedfar med deres alkoholisme sidste august har det gået ok, men I kan nok gætte at det blev det ikke ved med, så nu flytter vi, væk fra overvågning og konstant påmindelse især for Datteren som så sin mormor dagligt indtil konfrontationen.

2 kommentarer:

Fríða sagde ...

det er da godt at man lærer sig så længe man lever. og ja jeg var da også ved at nærme mig de 40 år da det endelig blev klart for mig at jeg kan ikke ændre på min mor, kun på hvor meget energi jeg bruger på at lade hende irritere mig. heldigvis, selvom det er svært mens det går på, så bliver man stærkere efter.
håber tilværelsen bliver lidt lettere efter forandringen.
hilsen fra Island
Frida

Anonym sagde ...

Du har min allerstørste sympati - er selv datter af en alkoholiker, men ham brød jeg heldigvis kontakten med, da jeg var 14. Det er ikke nemt, men det bliver det - meeeeget nemmere at komme videre med ro i sindet.